- Jubilæums- og Nytårskoncert -
2017
Ja, så afholdt vi atter Nytårskoncert i Solrød Strandkirke, men samtidig fejrede vi, at Solrød Harmoniorkester har eksisteret i 50 år. Orkestret startede i 1966 som spejderorkester og havde den første officielle optræden i 1967.
Det blev en rigtig god koncert og der var fuldt hus i kirken. Orkestret var suppleret med flere af vore musikalske venner, heriblandt flere, der var medlemmer helt tilbage fra opstarten.
Solist var i år trompetist Anne Lind. Anne er uddannet trompetist og trompetpædagog fra det Jyske Musikkonservatorium.
Hun spiller med symfoniorkestre i København og Malmø og underviser derudover messingblæsere på Gladsaxe Musik-og Billedskole og Albertslund musikskole.
Når Anne ikke spiller trompet, dirigerer hun bl.a. Conductor Harmoniorkester og Rødovre Palmehaveorkester.
Hvis Anne virker bekendt, er det fordi hun var gæstedirigent hos os sidste år.
Hvad spillede vi - se programmet her